Sprøde kanelsnitter

  • 125 g smør
  • 250 g hvedemel (+ ekstra til udrulning af dejen)
  • 175 g brun farin
  • 1 spsk stødt kanel
  • 1 æg
  • Sammenpisket æg + kanelsukker til pynt

    Smuldr smørret i melet og tilsæt brun faring og kanel. Saml dejen med ægget og lad den hvile koldt i ca. 15 minutter.

    Rul dejen tyndt ud på et meldrysset bord og skær den ud i tynde snitter á ca. 2×5 cm. Fortsæt til al dejen er brugt.

    Læg snitterne på bageplader beklædt med bagepapir. De flyder ikke ud, så de kan godt ligge tæt. Pensl med sammenpisket æg og drys med kanelsukker.

    Bag kagerne ved 200º alm. ovn i ca. 10 minutter til de er gyldenbrune og sprøde. Afkøl på bageristen og opbevar i en tæt kagedåse.

    Noter

    Småkagerne kan ikke fryses, men dejen kan sagtens laves og opbevares i fryseren 2-3 måneder. Dejen kan desuden opbevares i køleskabet i 4-5 dage.