Grovboller med havregryn
- 25 g gær
- 7 dl lunkent vand
- 1 spsk. rørsukker / honning
- 2 tsk. groft salt
- 2 spsk. olivenolie
- 200 g grove havregryn
- 600-650 g hvedemel
- 100 g rugmel, speltmel eller en anden grov type mel
- 1 stk. æg til pensling
- havregryn grovvalsede
Kom gær og lunkent vand i en skål. Rør rundt til gær er opløst.
Tilsæt sukker, salt, olivenolie og havregryn. Rør godt rundt. Jeg brugte min røremaskine.
Tilsæt nu mel og lad din røremaskine køre på højeste hastighed i 5-8 minutter, til dejen slipper kanten. Du kan også ælte dem i hånden.
Kom et viskestykke over skålen og lad dejen hæve et lunt sted i 1 time.
Forvarm ovn 250grader (alm. ovn – over-og undervarme).
Sæt en bageplade i midten af ovnen.
Når dejen er hævet, kommes der lidt mel på køkkenbordet.
Vend dejen forsigtigt ud af skålen.
Med en kniv eller en ‘dej-skærer’ skæres dejen i stykker, så der er ca. 10 boller. Kom bollerne over på en bageplade beklædt med bagepapir.
Pisk ægget sammen og pensel bollerne med ægget. Drys med havregryn.
Lad gerne bollerne hæve et lunt sted med et fugtigt viskestykke over i 30 minutter (dette punkt kan undlades, men de er bedst hvis de hæver lidt efter de er placeret på bagepladen).
Åben nu ovnen og træk bagepapiret forsigtigt over på den varme bageplade, som allerede er i ovnen.
Skru temperaturen ned til 225 grader.
Bag bollerne til de er gyldne. Der er forskel på ovne, så hold øje med dem. Bag dem omkring 20-30 minutter.
